Nibes største rengøringsfirma, City Rent, bliver nu en del af Blæksprutten.
Overtagelsen er kommet i stand efter, at ejerkredsen bag City Rent har valgt ikke at byde ind på Aalborg Kommunes udbudsrunde på pleje og praktisk hjælp. Udbuddet betyder, at kommunen fra 1. maj 2018 fortsætter med 4 leverandører mod de nuværende 14.
I Blæksprutten er vi til gengæld en af de leverandører, der fortsætter og derfor betyder overdragelsen, at City Rent’s trofaste kunder fortsat få deres rengøring leveret af de samme, faste medarbejdere, som de gennem årene har opbygget et tæt og professionelt forhold til. Vi ved, at det betyder, at vores medarbejdere kender forholdene hos de enkelte. Både driftsleder Susanne A. Thomsen og ‘hendes’ medarbejdere fra City Rent fortsætter i Blæksprutten.
Blækspruttens adm. direktør, Vibeke Haaning, er glad for aftalen. Blæksprutten står stærkt inden for både pleje og praktisk hjælp i Aalborg Kommune og vi er glade for nu også at kunne tilbyde pleje, ved siden af den praktiske hjælp, som City Rent hidtil for kunnet tilbyde deres kunder.