blaeksprutten kontakt
Kontakt os for et gratis og uforpligtende møde på 7026 7272

Dom fra Vestre Landsret medfører erstatning til Blæksprutten

Hvis du har fulgt med i de nordjyske nyheder de sidste par uger, har du måske læst, at vi af Vestre Landsret d. 5. juli 2021 har fået medhold i at være blevet underbetalt for vores leverede ydelser i Brønderslev Kommune fra 2016 og frem til i dag.

Som privat leverandør af hjemmepleje og praktisk hjælp har vi en kontrakt med hver enkelt kommune, hvor aftalen er, at vi skal levere ydelserne til samme pris, som det offentlige kan. Desværre har der ikke været gennemsigtighed og dokumentation for, hvordan de oplyste priser fra Brønderslev Kommune er beregnet, hvilket har været afsættet for retssagen.

Er du nysgerrig på at vide hvilke faktorer, der har været afgørende for dommen, kan du læse mere om det her: https://bit.ly/3lqxF7B 

En principiel sag
Det har været branche- og arbejdsgiverforeningen KA Pleje, der har ført sagen for os, samtidig med at de har anlagt lignende sager mod andre kommuner. Det vurderes, at den afsagte dom får stor betydning for fremtidigt samspil mellem kommuner og private pleje- og omsorgsvirksomheder, når det gælder fritvalgsordningen, og at det stiller krav til klare linjer for samarbejdet og ikke mindst afregningen.

Næste skridt er nu, at KA Pleje anker Brønderslevsagen til Højesteret. Hvad grundlaget er for den beslutning, fortæller KA Pleje-direktøren, Karsten Høgild om her: https://bit.ly/3yfU7nd

Comments are closed.